Læreplan for Børnehavehuset, Hvidovregade 47

 

 

Pædagogisk læreplan

 

 

 


Indholdsfortegnelse

 

  1. Forord. 2
  2. Institutionen. 2
  3. Hvidovre Kommunes børnepolitik. 3

3.1 Hvidovre kommunes læringssyn. 4

3.2 De 6 temaer. 6

3.3 Børn med særlige behov. 7

  1. Institutionens mål og værdier. 9
  2. Institutionens læringssyn. 11
  3. Institutionens læringssyn for børn med særlige behov. 13
  4. De 6 læreplanstemaer og mål for børnenes læring indenfor temaerne: 14

7.1 Barnets alsidige personlige udvikling. 14

  1. 2 Social kompetence. 15

7.3 Sprog. 16

7.4 Krop og bevægelse. 16

7.5 Naturen og naturfænomener. 17

7.6 Kulturelle udtryksformer og værdier. 17

  1. Hverdagslivstemaer i institutionen. 18

8.1 Modtagelse/afhentning. 18

8.2 Måltid-frokost. 20

8.3 Venskaber/sociale relationer. 22

8.5 Rytmik og bevægelse. 26

  1. Overgange i børns liv. 27
  2. Kulturelle udtryksformer og værdier. 30
  3. Evalueringsplan. 32

 

 


 

1. Forord

 

De pædagogiske læreplaner tager afsæt i, at man fra folketingets side vedtog 1.august 2004, at alle dagtilbud skal udarbejde en pædagogisk læreplan, der beskriver, hvordan det enkelte dagtilbud giver børn rum for leg, læring og udvikling, og hvordan man i beskrivelsen af arbejdet med børn kan arbejde med dokumentation, opfølgning, formidling og evaluering. Forskellige materialer som Sølv og Guld- guiden og Leg og Lær, og forskellige efteruddannelseskurser er blevet udbudt til det pædagogiske personale i forbindelse med læreplanernes indtog.

 

I vores institution ser vi læreplaner dels som en måde at dokumentere vores pædagogiske arbejde på og som et internt fagligt arbejdsredskab, der skal gøre os opmærksomme på, hvordan vi tænker læring i det daglige arbejde med børnene og som en udvikling af vores egen pædagogiske praksis.

2. Institutionen

 

Børnehavehuset er en selvejende børnehave med 30 børn i alderen 2,10 til 6 år (op til 36). Vi ligger i en gammel villa i 2 plan, hvor børnene er fordelt på 2 stuer med 15 eller flere, børn på hver stue. Der er grøn stue og rød stue som ligger på øverste etage og garderober og toiletter samt køkken der ligger i stueetagen. Børnehavehuset er en institution der igennem årene har indarbejdet mange faste traditioner, som man har holdt fast i, selvom der har været fornyelse i forhold til personalet. Mange søskendepar har gået her, hvilket også har betydet et længere varigt samarbejde med flere af forældrene.

 

Vi har en dejlig legeplads, som er delt op i 2, hvor marken som den i daglig tale hedder, er det sted, hvor der er fuglerede gynge, sandkasse, rutchebane, klatrestativ, legehus, vippe og en stor bakke som bliver brugt flittigt til at løbe op og ned af og trille nedad på og om vinteren og når der er sne på, bliver lavet om til kælkebakke til stor fryd for alle børn. Marken er græsbelagt og i lidt bakket terræn med et stort æbletræ, som vi høster af hen på sensommeren.

 

Så har vi legepladsen, hvor der er sten, som er det eneste sted man må cykle, og så er der et legehus og vores sansehave nede bagi. I år arbejder vi med at gøre sansehaven til et naturværksted med vand, naturmaterialer og æstetiske, kreative fordybelsesprocesser.

Udgangspunktet er de 4 elementer, Ild luft, jord og vand. Projektet understøttes økonomisk af penge vi har søgt og modtaget gennem klimapuljen i Hvidovre kommune.

 

 

Vi er 5 fastansatte inkl. Leder og souschef, som også har timer med børnene.

Vi er alle uddannede, 4 pædagoger og en PAU.

 

3. Hvidovre Kommunes børnepolitik

 

I 2017 tager Hvidovre kommune deres udgangspunkt i en kvalitetsstrategi ”For fremtiden”, som løber til 2020.

..\..\Downloads\strategi 2020.PDF

For udsatte børn og unge tager man udgangspunkt i den faglige strategi ”Lige muligheder”.

..\..\Downloads\lige muligheder.PDF

Som led i at implementere disse politikker og

for at styrke personalets faglighed indenfor forældresamarbejdet, er der etableret et uddannelsesforløb ”Sammen om barnet”, samt et arbejdsredskab, kaldet TOPI, der omhandler børns trivsel og tidlig opsporende indsats. Se mere om dette i ”For fremtiden”.

 

 

 

 

 

 

 

 

4. Institutionens mål og værdier

 

Det er vores mål, at børnehaven her skal være et trygt og rart sted at være og med engagerede voksne, som både fungerer som inspiratorer for børnene i deres udvikling, men også er rollemodeller for børnene i en anerkendende atmosfære, der gør, at hvert barn føler sig trygt og accepteret.

 

Vi er meget opmærksomme på, at børn både skal have plads til egne lege, men også, at vi som pædagogisk personale har til opgave at skabe læring, muligheder og udfordringer for børnene i deres hverdag, hvilket vi både gør gennem forskellige lege, emneuger, ture o. l, men også via impulsive tiltag, som kan tage udgangspunkt i noget børnene her og nu er optaget af.

Vores værdigrundlag er baseret på, at man tager hensyn og hjælper hinanden, de store hjælper de små, de “gamle” børn hjælper de nye, at man taler pænt til hinanden og til de voksne, og man som udgangspunkt ikke gør noget ved andre, man ikke selv kan lide.

 

Vi synes også, det er vigtigt, at man har mindst en god ven i sin børnehave, som man kan lege med og afprøve sig selv sammen med og, at man har en relation til en eller flere voksne, man kan betro sig til generelt. I vores opdeling af grupper er vi meget opmærksomme på, at hvert barn er i en gruppe, hvor de har mindst en af deres venner med, da det har stor betydning for deres tryghed og lyst til at engagere sig.

 

Vores hverdag i institutionen er præget af mange faste rutiner, som er centreret specielt omkring samling, måltiderne, oprydning og tage tøj på og af i garderoben. Det er daglige rutiner vi gentager igen og igen, som også er med til at skabe den tryghed og forudsigelighed, vi oplever at børnene har brug for, for at føle sig trygge til at modtage de øvrige udfordringer og oplevelser og kunne indgå i dem.

 

En god start på dagen starter med, at man bliver modtaget ordentligt både som barn, voksen og forældre, og det vægter vi højt, at hvert enkelt barn får en positiv modtagelse og bliver mødt i en atmosfære af omsorg og forståelse for, at det indimellem er svært at skulle løsrive sig fra far eller mor, eller omvendt far eller mor har svært ved at løsrive sig. Ligeledes er en god afslutning også vigtigt, at der bliver sagt ordentlig farvel og lige et par ord om, hvilken dag det har været.

 

5. Institutionens læringssyn

 

Vi er af den opfattelse, at i alt hvad vi foretager os er der læring i. Men der hvor vi som pædagogisk personale kan have indflydelse, er på hvilke aktiviteter, rum, muligheder og omgivelser, vi skaber for den læring, der finder sted, samt på hvilke rollemodeller vi vil være i forhold til at støtte, opmuntre og udfordre børnene i deres udvikling.

 

Leg: Vi vægter legen højt, og mener, at det er et af de vigtigste rum for børns læring, for i legen er børnene aktive i egen læreproces. Børn lærer at kommunikere med hinanden, øvelse af forskellige roller/imitere, eksperimentere, fleksibilitet, konfliktløsning, refleksion, inklusion, eksklusion og lærer af medspil og modspil og er hinandens rollemodeller.

 

Voksenrolle i børns leg: Som voksne er vi opmærksomme, nærværende anerkendende, understøttende og involverende med kærlige “skub” i konstruktiv retning, både som inspiratorer og rollemodeller, men involverende især hvis legen udvikler sig i uhensigtsmæssig retning for det enkelte barn. Vi skal være det stillads som giver børnene mulighederne til egne oplevelser og som støtter deres intentioner gennem anerkendelse.

 

Læring: Vi tænker læring som noget, der sker inde i hovedet og inde i kroppen. Det er en udvikling, en dannelsesproces, som foregår hele tiden og meget intenst, når man leger.

 

Læring foregår ved at afprøve nye ting og herigennem drage egne erfaringer, som løbende lagrer sig og bliver til ny viden og nye erfaringer.

 

Som voksne kan vi udvikle børns viden ved at give dem inspiration og etablere aktiviteter og strukturere sammenhænge, hvor børnene kan erhverve sig nye erfaringer ved selv at være aktive og få kendskab til nye ting og oplevelser. Vi skal være det stillads, som giver børnene muligheder til egne oplevelser og som støtter deres intentioner igennem anerkendelse.

 

I processen hvor det enkelte barn skal være aktiv nysgerrig og i nogle tilfælde også have mod på at kaste sig ud i nye ting, kræver det et nært kendskab af den voksne til det enkelte barn, dets udviklingstrin og integritet for at kunne støtte barnet bedst muligt på vej, hvilket vi løbende er opmærksomme på i arbejdet med børnene.

 

Det såkaldte flow begreb hvor et barn oplever noget er en succes oplevelse sker i mødet, hvor barnets egne evner står mål med den udfordring, der foreligger. Vi bruger meget tid på at konstruere/organisere grupper med et forum, hvor muligheden for at opnå disse flowoplevelser er til stede for det enkelte barn. Hermed arbejdes der med barnets kreative og æstetiske læreprocesser.

Samtidig arbejdes der ud fra tanken at alle børn skal trives og udvikle sig personligt, såvel som socialt. Barnet skal føle sig værdifuldt, få personlige og følelsesmæssige sejre, blive set, respekteret og anerkendt på sin personlighed.

 

En forudsætning for at være aktiv og kunne indgå i en læreproces kræver også, at ens basale behov er dækket. Her tænker vi på en god nattesøvn, et sundt morgenmåltid og ernæringsrig madpakke samt omsorg, tryghed, faste rammer og nogle nære og tætte relationer til en/nogle voksne og til et eller flere børn(i barnets nærmiljø, familie & institution ). Det er ting vi går op i og spørger ind til, når vi støder på børn, der er uoplagte og uinteresserede i det der foregår omkring dem.

I det hele taget er børns trivsel, noget der ligger os meget på sinde og det taler godt ind i de tiltag kommunen har sat i gang med ”sammen om Barnet” og TOPI.

Via TOPI- modellen sætter vi fokus på, hvilke positioner børnene befinder sig i, rød, gul eller grøn. Hvis barnet befinder sig i gul eller rød, vil det videre arbejde altid tage udgangspunkt i en refleksionssamtale, sammen med forældrene, hvor vi sammen beslutter videre tiltag.

6. Institutionens læringssyn for børn med særlige behov

 

Læringssynet for børn med særlige behov er ikke så forskelligt fra børn uden særlige behov, da vi er af den overbevisning at alle børn handler ud fra, en for dem, meningsgivende virksomhed/kontekst. Endvidere må målet være at alle børn mødes med en anerkendende tilgang, hvor vi som voksne skal øve os i at blive bedre til at se børneperspektivet/ børns perspektiv og indrette vores praksis ud fra det, i en inkluderende tilgang.

 

Vores erfaring er, at den ofte øgede opmærksomhed i en koncentreret periode fra forældre, pædagogisk personale på et barns reaktionsmønstre, og handlinger kan være med til at vende en svær periode til noget positivt for dette barn, så trivsel og udvikling, kommer i vækst igen.

 

Et tæt samarbejde med forældre og nogle gange også andre samarbejdspartnere som talepædagog, psykolog og familierådgiver kan være påkrævet for at hjælpe barnet bedst muligt. Andre øjne kan åbne op for flere handlemuligheder, som kan give barnet de bedste forudsætninger for at blive mødt og hjulpet igennem en “svær” periode. Dette finder sted på tværfaglige netværksmøder, hvor forældre og de føromtalte fagligheder er deltagere, kaldet TOPI samtaler. Disse samtaler er netop medvirkende til at få så mange ”øjne” fra forskellige udgangspunkter i spil, så refleksionen over handlemulighederne for udfordringen bliver synliggjort. Sammen med forældrene, beslutter vi i dette forum den videre handleplan i institution og hjem.

7. De 6 læreplanstemaer :

 

7.1 Barnets alsidige personlige udvikling

 

For at sikre barnets alsidige personlige udvikling, prøver vi at være engagerede, nærværende voksne, der gør børnene selvhjulpne, robuste og klar til de overgange/ udfordringer, de måtte møde på deres vej.

Vi prioriterer venskaber og fri leg i den daglige gøren og laden.

Ture og projekter, hvor man indgår i et fællesskab om særlige oplevelser i små og større grupper, så barnet kan øve sine relationelle færdigheder.

Jævnfør endvidere punkt 5.

7. 2 Sociale kompetencer

 

Sociale kompetencer er et dannelsesbegreb, børnene udvikler inde i sig selv men i fællesskab med andre. Hvis man skal fungere med andre er det vigtigt at have de rette redskaber til at begå sig i forskellige ”verdener”. Det kan f.eks. virke at barnet græder derhjemme, overfor sine forældre, hvis det ikke får sin vilje; men overfor jævnaldrende børn i institutionen, har det i hvert fald ikke samme virkning! Man skal altså lære at ens handlinger, afhænger af, hvilket socialt rum, man befinder sig i.

 

Venskaber er essentielt for børnene, da det lærer dem at agere i med og modspil med andre. Det essentielle er at børnene oplever sig selv, som værende værdifulde medlemmer af fællesskaber. Ud fra dette perspektiv arbejder vi med et afsæt i anerkendelse- og inklusionsteori. Personalet er essentielle i denne sammenhæng, da deres tilgang er afgørende.

 

Børn skal lære at sætte grænser for sig selv, at sige til og fra og nok så vigtigt i dag, handler det om at kunne foretage nogle kvalificerede valg. Samfundsudviklingen går stærkt og det gælder om at have det bedste fundament, i så foranderlig en tid som vores.

 

 

 

7.3 Sprog

 

Sprog kan vi slet ikke komme uden om, her i dagtilbuddet. Tale, skrift, tegn, krops og billedsprog. Sang og rim og remser. Det omgiver os og er imellem os konstant og hele tiden.

 

Det der er vigtigt for os, er at børnene udvikler deres sprog, så de kan udtrykke sig klart og kommunikere med andre.

 

At de kan udtrykke, hvad de mener, så både børn og voksne forstår dem.

 

Gode sproglige færdigheder, er en forudsætning for at blive forstået rigtigt. Så er man i stand til at udtrykke, hvad man mener og sige til og fra, på en måde så andre forstår det, ja så er målet nået.

 

Man opnår mange gode forhandlingsresultater vha et godt sprog.

 

Det skaber kontakt og gør at man har indflydelse på egen praksis.

 

7.4 Krop og bevægelse

 

Vi prioriterer den kropslige udvikling hos børn meget højt. Det er vores pædagogiske holdning at dette er forudsætning for mange andre kompetencer, som fx sproglig udvikling, sociale kompetencer m. flere. I den inkluderende tankegang er eksempelvis boldspil et glimrende udgangspunkt for et fælles tredje.

På legepladsen, som vi betragter som det 3. rum, er der rig mulighed for at kravle, klatre og udvikle motoriske færdigheder. Dette søger vi at understøtte, blandt andet når et barn første gang skal ”besejre” klatretårnet. Her arbejdes der med barnets nærmeste udviklingszone motorisk.

Yderligere arbejder vi meget med dans, rytmik og musik.

Hvidovre kommune har en fælles bevægelsespolitik, hvor udgangspunktet er ”Rend og hop med Oliver”. Dette projekt er vi også en del af.

 

7.5 Naturen og naturfænomener

 

Naturen er et kæmpe læringsrum og en fantastisk legeplads. Vi søger at benytte naturen som det 3. rum, som en naturlig del af vores dagligdag.

At opleve årstiderne, lege med blade, kastanjer, vand, planter, dyr, ja der er uanede muligheder, hvor man kan eksperimentere og assimilere/akkommodere viden om naturfænomener og tekniske sammenhænge. Konkret efterstræbes der at arbejde med børnenes æstetiske læreprocesser gennem arbejdet med børnenes sanser.

Vi understøtter specifikt læringen ud fra arbejdet med årstiderne, samt som slutmål at give børnene en ansvarlighed for Jorden og en forståelse for den natur, som omgiver os.

Som noget helt nyt er vi i proces med at få anlagt en ”sansehave”, som har afsæt i de 4 elementer (Ild, Luft, jord og vand).

7.6 Kulturelle udtryksformer og værdier

 

Arbejdet med kultur generelt:

Kultur stammer fra det græske ord cultura, som betyder ”At dyrke”.

Kulturen er udtryk for menneskers forståelse og tilgang til verden. For at blive nysgerrige tolerante individer, med en forståelse for at verden er mangfoldig og mennesker kan være vidt forskellige, er det vigtigt selv at stifte bekendtskab med andre måder at leve på og opleve andres kulturer.

Vi søger som institution at understøtte diverse kulturelle indgangsvinkler, således at børnene får lært, at der findes andre oplevelsesverdener end deres egen. Her er vi som institution bevidste om arbejdet med integration og inklusion. Vi søger at arbejde med kulturforskelle -altså at vi alle er mennesker, men at vi er individer og er forskellige. Fx Madpakker, højtider m.fl. er typiske læringsrum, hvor man ser forskellene – her forsøges det at tilegne og tilpasse hinandens kulturforståelse for at fremme samhørighed og integration i det Danske samfund.

I tråd med ovenstående afsnit arbejdes der med børnenes udvikling individuelt og i fællesskaber – i form af at give børnene så mange indtryk som muligt. For at bearbejde de kulturelle indtryk arbejdes der med børnenes æstetiske læreprocesser for at de kan udtrykke og udvikle sig. Her er fordybelse og læring i højsædet, hvori at børnene tillægger sig ny viden i form af nye kulturteknikker. Et eksempel på en kulturteknik-udvikling tager afsæt i at barnet mestrer nye tillærte evner som fx processen fra at lære at holde på en saks til at klippe avancerede mønstre. Eller kompetenceudvikling i at gå på toilettet eller at være en god ven.

 

Vi elsker som institution at blive ”forstyrret”, så vores egne kulturelle mønstre ikke bliver for fastlåste og indgroede -således at vi som personale er i æstetisk udvikling og ligeledes lærer nyt ligesom børnene.

 

Derfor håber vi på at den bærende kulturelle værdi i Børnehavehuset er nysgerrighed på hinanden og på ny læring.

8. Hverdagslivstemaer i institutionen

 

8.1 Modtagelse/afhentning

 

Vi tager godt imod børn og forældre og sørger for, at de bliver set og føler sig velkomne. Det er mange timer børnene tilbringer i inst. Så trygge rammer, omsorg tryghed, åbenhed og tillid er vigtige budskaber at sende ud, så forældre kan gå herfra med en viden om, at deres barn er i trygge hænder og rammer.

Vi spørger ind til barnet, om det har været en god morgen og om der er særlige beskeder vi skal vide, fordi det giver os en god mulighed for, at kunne give barnet den bedste modtagelse/ dag.

 

En besked kan være af forskellig karakter, men den er som oftest bindeled mellem hjem og institution, og kan give et mere nuanceret billede af barnet og hvad der sker omkring det i dets fritid.

 

Et eksempel kunne være at barnet bliver hentet tidligere fordi det skal til læge, til dans, hjem til morfar o.l. og så kan man som voksen indgå i en dialog med barnet og få et indblik i dets verden udenfor. I afhentnings stunden giver vi os tid til at fortælle om barnets dag, så forældrene har en mulighed for at spørge ind til og vide, når det både har været en god dag eller udfordrende dag for barnet.

 

 

8.2 Måltid-frokost

 

Vi sætter stor pris på at måltider forgår i en rar stemning, hvor man i fred og ro kan indtage sin mad og hyggesnakke med sin bedste ven eller den voksen, der sidder ved sit bord. Bordskik så som at sidde ordentligt, og holde ordentlig på sin mad, og tygge af munden inden man taler, er noget vi gør meget ud af at lære børnene.

 

Vores mål omkring frokosten er at børnene via små opgaver føler sig inddraget i de daglige gøremål og at de bliver selvhjulpne og herigennem lærer noget om eget kunnen og får ansvar for tingene. Frokoststunden er også et udviklende forum, da børnene her har mulighed for at skabe relationer til de andre børn og styrke deres venskaber.

Praktisk ved frokosten er: dækning af bord, hente madkasser, vaske borde, feje gulv, tømme affald.

 

Børnene har på skift en opgave hver uge og de elsker det og “slås” nærmest om opgaverne.

 

Børnene er opdelt ved 3 borde gerne med en voksen ved hvert bord. De hælder selv mælk op, de mindre børn får hjælp af de større, hvis de ikke kan selv.

 

Gruppesammensætningen bliver som regel bestemt af børnene selv- eller dem, som dækker bordet. Den voksne ytrer dog nogle gange ønske om at sidde ved siden af et bestemt barn (eller omvendt), som måske lige den dag har brug for lidt ekstra voksenkontakt, eller hvis der er nye børn på stuen, kan det også for tryghedens skyld være rart at sidde tæt ved en voksen. Børnene pakker deres mad ud, spiser af tallerkener og lærer bordskik.

 

Når de første er færdige med at spise tager den voksne stilling til, hvor længe man skal vente før man påbegynder oprydningen – alt efter fysisk & psykisk modenhed/ tålmodighed. Frokosten er en stund, der meget gerne skal være hyggelig og rar for både børn & voksne. Vi opfordrer gerne børnene til at fortælle, men også udvise                                                              

respekt og interesse for det, andre fortæller. Har man en dag en rigtig god lege ven fra den anden stue, kan det ofte lade sig gøre, at det barn spiser med til frokosten.

 

Mht. maden er vi af den opfattelse, at børn er selvregulerende og selv kan mærke, når de ikke kan spise og drikke mere, så vi blander os som voksne ikke i, hvad børnene spiser, og det mad der er tilbage bliver sat ind i køleskabet igen, hvis barnet bliver sultent senere. Vi går ud fra, at det børnene har med i deres madkasse, har de med, fordi forældrene ønsker de skal spise netop det. Vi har en kostpolitik i huset og inden for de rammer, er det muligt at skabe en god og sund madpakke.

 

Nogle børn har svært ved at overskue deres madpakker og for dem fungerer det sådan at de pakker 1-2 ting ud ad gangen, det giver dem et bedre overblik, der gør, at de får spist lidt i stedet for ingenting.

 

Børn som har brug for lidt mere struktur og forudsigelighed i hverdagen kan i valgfrie situationer som her, hvor man selv bestemmer sin egen plads have svært ved at overskue situationen. For det barn er det vores erfaring at en fast plads kan skabe ro og overskuelighed så unødvendige frustrationer undgås.

Endvidere har vi en kostpolitik i huset som vi kalder nul sukker.

 

Iagttagelse:

Vi har lige sat os til bords, maden er pakket ud og sat på tallerkenerne, skraldet er smidt ud.

Jeg sætter mælken hen til drengene (5 år og 3 år) og siger at de skal tage lidt mælk. Bo hælder op, men Krumme siger han ikke kan og kigger på mig.

Bo tager hans kop og siger “ Så hjælper jeg dig”

Han hælder lidt mælk op og Krumme smiler over hele hovedet, mens han skiftevis kigger på Bo og jeg.

Han tager sin kop og tager en tår, hvorefter han sætter den på bordet og begynder at spise.

Her lærer Krumme at der er andre børn der gerne vil hjælpe ham, hvis de kan. Man behøver ikke altid få hjælp af en voksen og Bo tager ham alvorligt. Anerkendelse og respekt er gode ting at få fra andre børn, som også styrker ens selvværd.

Repræsenterede læreplanstemaer:1,2,3,4,og 6 (hjælpsomhed)

 

8.3 Venskaber/sociale relationer

 

Vi synes, at børns venskaber er seriøse og vigtige og vi ved hvilken betydning det har for børn at have knyttet den særlige relation til et andet barn, der gør at man kan kalde det for et venskab. Et venskab som starter fra børnehavealderen kan være indledningen til et livslangt venskab, der fortsætter videre til de næste overgange, der er i et barns liv som skole fritidshjem sportsaktiviteter o.l .Fra 2-4 års alderen sker der en stigning i selvvalgte venskaber, legesituationer hvor børnene har mulighed for at lege uden voksen indblanding i takt med at børnenes sociale færdigheder udvikles bliver det mere og mere at lege med hinanden i stedet for parallel lege hvor man leger ved siden af hinanden. Forståelsen og samspillet imellem børnene udvikler sig

 

Dette kan have stor betydning for, at barnet ser verden fra en anden synsvinkel, det får med andre ord udvidet sin sociale virkelighed. Samtidig øver barnet sig på at takle konflikter og uoverensstemmelser.

 

Børn vælger selv sine venner og som voksen har man nok oftest et billede af at et venskab er en relation, hvor der ikke er for mange konflikter og hvor man går godt i spænd med hinanden og uden at være ens, supplerer hinanden.

 

Et eksempel på at det ikke altid forholder sig sådan har vi her.

Vi har 2 drenge der er venner, men har en relation til hinanden, der ofte er voldsom konfliktfyldt og indviklet og hvor den voksne tit må bistå med hjælp til at opklare konflikterne og få dem løst for dem, hvorefter de gang på gang søger hinanden igen.

 

Eks.(opdigtede navne) Mathias og Niels vil gerne lege med Riddere. Pædagogen Lene tager borgen og ridderne ned og sætter på bordet.. Niels tager den ene ridder i kassen.

Mathias slår Niels og skriger højt: det var den jeg ville have.

Niels: jeg fik den først

Mathias: vælter alt legetøjet ud på bordet, mens han græder.

Pæd.: hvad er i blevet uvenner over

Mathias: han tog den ridder jeg ville lege med

Niels: nej han havde den ikke

Pæd.: der havde set forløbet siger: Mathias vil du rigtig gerne have den ridder som Niels har?

Mathias: jaa

Pæd.: det vidste Niels jo ikke da han tog den, skal vi ikke se om der er en anden ridder du gerne vil være?

Pæd.: begynder at sætte ridderne op på bordet nogle passer sammen med nogle heste

Pæd.: og se lige ham her, han har et skjold med en løve på

Mathias.: ham vil jeg have

Niels: Ja så er jeg ham her.

 

Pæd.: bliver siddende ved bordet og hjælper drengene med at vælge riddere

Derefter leger de selv videre og har en god leg.

 

Mathias og Niels søger altid hinanden, deres leg ender som her oftest i konflikt. De har brug for støtte fra en voksen til at klarlægge reglerne omkring legen og til at hjælpe dem lidt på vej indimellem, når deres behov styrer dem i forkert retning.

Vi mener, at det er vigtigt at støtte op omkring barnets valg af venner også selvom det tit kræver en indgriben fra den voksne

Repræsenterede læreplanstemaer: 1,2,3,4(meget lidt finmotorisk) og 6.

8.4 Legeplads

 

Legepladsen er det rum, hvor børnene frit kan færdes uden “voksen indblanding” og hvor der er plads til at skabe store lege med større udfoldelsesmuligheder end indenfor og også større tolerance fra de voksnes side i forhold til at kunne rumme støj og fysisk aktivitet.

 

På legepladsen kan grovmotorikken blive afprøvet og udfordret i det lidt bakkede terræn med vores store bakke og små bakker og i vores klatrestativ og på cyklerne hvor der indimellem bliver kørt “motorløb” og ræs.

Og på den lille legeplads har vi vores basketball stativ og 8 -10 basket bolde som vi har stor glæde af i div. Fællesspil og kast her bliver der bl.a. øvet koordinering når vi kaster og dribler bolden af sted til hinanden.

 

Vi har valgt at koncentrere os om at gøre legepladsen til et 3 rum udover de 2 rum vores stuer er fordelt på indenfor.

Da pladsen indenfor er meget trang er vi ofte ude og det stiller nogle krav i form af flere udfordringer, lege, og legeredskaber men også en ændring i forhold til pædagogikken, at man som voksen sagtens kan være kreativ udenfor, og faktisk tage mange af de ting med udenfor, man også laver og leger indenfor

Men gemmelege og fangelege er altid lege som fanger børns interesse og hinkning og tegning af hinkeruder og sjipning er også på listen over attraktive lege.

 

I vores nærmiljø findes mange grønne områder, som vi flittigt bruger, hvor vi kan få bevæget os, spille en fodboldkamp eller afprøve forskellige klatreredskaber der kan udfordre krop og fysik. I parken afholder vi vores årlige idrætsdag. Hver uge har vi rytmik ovre i salen, hvor der er mulighed for at lave mange lege der er fysiske og kropslige/samt sang og instrumenter.

 

På legepladsen ser, oplever og taler vi også om de skiftende årstider, når efteråret kommer og alle bladene falder af træet, når kastanjetræerne i nærområdet smider et hav af kastanjer ned, som vi samler op og laver dyr af, eller når det er vinter og det sner og vi rutsjer ned af bakken på vores kælke, eller når foråret kommer og små dyr

begynder at pible frem, og der kommer knopper på træerne og vores buske blomstrer eller nye blomster bliver plantet i vores blomsterkasser og sommeren selvfølgelig, hvor vi leger med vand og vores æbletræ giver afkast og man ikke skal have alt det tøj på i garderoben.

 

Eksempel på legepladsen:

Vi går ud for at lege.

En voksen får den ide, at lave en vejbane til cyklerne af vores brædder.

Næsten alle børn deltager i opbygningen:

Henter brædder i laden, ligger dem ud som vejbane- fængsel – parkering – efterhånden som de bygger, kommer ideerne.

Banen er færdig og de skal til at cykle. – Men der er ikke cykler til alle. Så fandt børnene selv ud af, at der skulle være nogle fangevogtere, nogle grænsevagter med bom lignende bevægelser, nogle til at reparere banen, når den gik i stykker – osv.

 

Til start en voksenstyret aktivitet men som børnene overtager mere og mere. Deres ideer bliver taget alvorligt og igen oplever de anerkendelse fra de voksne og netop derfor udvikler det sig positivt videre.

Alle kan og må gerne være med og kreativiteten tager over da der pludselig ikke er cykler til alle. Pyt vi finder bare på nogle andre roller, så legen kan fortsætte. Et rigtig godt eksempel på et fantastisk samarbejde! Som jo fra start var målet for aktiviteten.

 

 


 

Repræsenterede læreplanstemaer: 1,2,3,4,5(Da vi er ude)6

8.5 Rytmik og bevægelse

 

Fysisk udfoldelse og bevægelse af kroppen er nødvendig for at få en fornemmelse for sin egen krop og sit sind og muligheden for at brænde energi af. Det er en fælles oplevelse, som vi har sammen, når vi er til rytmik børn og voksne, det er alle sanserne som bliver stimuleret, og glæden ved at udføre noget sammen, som er sjovt og udfordrende.

 

Målet med at have rytmik og bevægelse er at give børnene en kropsfornemmelse, hvor de for mulighed for at få et godt kendskab til deres egen krops muligheder og begrænsninger og løbende over tid oplever succes og glæden ved at finde og udvikle nye færdigheder med kroppen.

 

I bevægelseslege arbejder vi med højde, ved at kravle i ribber, hvor man kun kravler så højt op som man tør i starten, og balance styrker vi b. la. Når vi går på line på sjippetov, der er lagt ud på gulvet eller vi har små sandposer på hovedet, som vi balancerer med. eller når vi triller forlæns og baglæns, eller triller over hinanden, der får vi også trænet retningsfornemmelse og fornemmet egen krop og de andres kroppe og lært at finde behag ved egen krop. Vi danser også og synger, leger lege og laver opvarmning inden for at brænde toppen af energien af, så der er plads og rum til at modtage nye motoriske udfordringer.

 

 

Efter et forløb hvor pulsen har kørt højt laver vi afslutningsvis afslapning, hvor vi ligger på en madras til afslappende musik og børnene får massage med en bold af den voksne. At lære at finde ro i egen krop er væsentligt efter et forløb som har haft et højt aktivitetsniveau.

 

Men løbende er der mange af de samme fysiske aktiviteter vi øver i igen og igen, da vi som voksne dér, kan få en fornemmelse af hvilke fysiske aktiviteter, der kan være svære for det enkelte barn, og hvor vi kan styrke , motivere og støtte barnet bedst muligt til at finde og udvikle nye styrkesider hos sig selv.

 

Iagttagelse:

Vi er i salen og har lavet en forhindringsbane. Alle børn har været igennem banen og der mangler kun en lille ny, som er med til rytmik for 2. Gang. Han vil ikke!

Den voksne tager ham i hånden og siger “Kom, så gør vi det sammen”

“Jeg vil ikke” siger han, alt imens han samler ærteposer op fra gulvet til at kaste i hulahop ringen. Han kaster dem. Den voksne roser ham og går videre til næste forhindring.

Det går på nøjagtig samme måde ved alle forhindringer – men han kommer gennem banen og ser pave stolt ud.

Målet er at gøre barnet trygt og vise at selvom omgivelserne er ændret er det ok alligevel.

Repræsenterede læreplanstemaer: 1,2,3,4 og lidt 6

 

9. Overgange i børns liv

 

I vores børnehave er de overgange, vi taler meget om, at blive “større “/ældre og blive så stor at man nu er startet i børnehave og senere igen skal i skole. Det er noget børnene er meget optaget af.

 

Når et barn får plads i børnehaven kommer barnet på besøg med sine forældre inden det starter. Ofte kommer forældrene først til rundvisning og snak undervejs med det pædagogiske personale om børnehaven, som siden bliver fulgt op med et eller flere besøg, hvor barnet er med. Vi får også besøg af barnet og dets vuggestue.

 

Forskelligt materiale bliver udleveret, stamkort til barnets personlige oplysninger og telefonnumre til forældrene, nyhedsbrev, velkomstfolder om børnehaven og hvis der er andre informationer datoer o.l. forældrene skal vide, får de også dem der i opstarten.

 

Vi aftaler et indkøringsforløb i samarbejde med forældrene, men med plads til forbehold fra vores side og ændringer, såfremt barnet er meget utrygt i opstartsfasen.

Men typisk kunne en indkøring se sådan her ud at forældrene er her sammen med barnet den 1. dag, og også lidt tid den 2. dag, og afhængig af situationen evt. går en time, og 3 dag går flere timer og vi ringer i tilfælde af, at barnet er så utrygt at det græder igennem længere tid den dag. og 4. dag kunne være dagen hvor barnet prøver at være her en “normal” dag og være med til alle måltider og aktiviteter.

 

I indkøringens fasen vægter vi højt at have en tæt og synlig kontakt og dialog til forældrene og barnet, så vi kan skabe den tillid og tryghed, der er forudsætningen for at alle falder til bedst muligt. Derfor er det også for os at få en viden om barnet, familien osv. Så vi kan skabe grobund for den kontakt, vi skal etablere til barnet, så barnet føler sig trygt hos os, når forældrene går. Endvidere prøver vi meget at inddrage børnene, der går i børnehaven i forvejen, i modtagelsen af et nyt barn, hvad det vil sige at være ny og ikke vide og kende noget til de regler, måder, rutiner, traditioner – vores børnekultur i huset.

 

Overgangen fra børnehave til fritidshjem og skole er en af de store milepæle i børns liv og der bliver også fokuseret på det fra både børnenes, forældrenes og vores side. Fra vores pædagogiske synspunkt ligger der flere ting i at blive den store i børnehaven..

 

Vi minder vores ældste børn i børnehaven om, at de er forbilleder for nye børn og for de yngre børn, de er rollemodeller, som de mindre børn spejler sig i. Vi giver dem et større ansvar og betror dem opgaver og stiller krav til den alder, de har men det giver                                                            

dem også mulighed for derigennem at vise dem selv og os, hvor dygtige de er og der er mange ting de godt kan selv, hvis de får muligheden for at øve sig og afprøve det med en voksen ved deres side i starten, hvis det er behovet.

 

Vi giver dem ansvar for at passe på tingene, store og dyre spil, hvor brikkerne ikke må blive væk, i garderoben hjælper de store de små, fordi de store ofte er hurtigere færdige, på stuen hjælper de store de små, når puslespillene er for svære. I konflikt situationer, hvor der er stor forskel på at slås og være jævnbyrdige i krop og alder ligger der da også nogle moral kodeks om, at man altså ikke slår på nogle, der er yngre og meget mindre end sig selv. Dette er en del af vores børnekultur, vi har her i huset og det er da ikke alle, der har det personlige overskud til at hjælpe andre børn, men de fleste af de ældre børn gør det helt naturligt af sig selv efter er stykke tid.

 

Vi har også traditioner for de store, der skal i skole. Sveriges tur, hvor de kører med tog til Helsingør derefter sejler de over til Sverige og spiser frokost og leger, køber ind på færgen og retur til børnehaven.

 

De voksne arrangerer hemmeligheder og aftensmad for de store, som slutter af med en stor diskotek fest. Det er en fast tradition igennem flere år, som børnene ser frem til.

 

 

I overgangen fra børnehave til skole taler vi med forældrene i januar/ februar baseret på vores iagttagelser og vurdering i forbindelse med skolestart. Til denne snak kan det nogen gange være svært at komme med en endelig vurdering, og det kan være nødvendig med en opfølgende samtale senere på foråret.

 

I institutionen laver vi som oftest et forløb for de store, hvor vi tager på ture laver opgaver, øver og skriver bogstaver og andre ting der skal lede dem hen imod, det de kan forvente at skulle lave, når de engang kommer i skole. Vi taler meget om, hvor de skal gå i skole, kammerater og hvad man laver i skolen.

 

Endvidere har vi et samarbejde med de skoler, hvor vores børn får tilbudt plads. Det går ud på vi aftaler et besøg på skolen, hvor vi voksne fra børnehaven sammen med ”skolebørnene” besøger den børnehaveklasselærer og klasse børnene skal gå i. Der bliver også afholdt møde med børnehaveklasse lærerne og de voksne fra fritidshjem og SFO.

 

Afslutningsvis laver vi en mappe over de spor børnene har samlet igennem hele deres børnehave tid med billeder, tegninger, iagttagelser og tager afsked med børnene og deres forældre.

 

Som regel får vi besøg af vores gamle børnehavebørn efter et stykke tid, og det er sjovt at følge hvilken udvikling, der så er sket.

 

10. Kulturelle udtryksformer og værdier

 

En hverdag i en institution giver børnene et indgående kendskab til den kultur, der er skabt børn og voksne imellem ofte baseret på mange årlige traditioner, der er bevaret igennem tiden samt erstattet af nye undervejs og hele tiden i udvikling, som tiden går og pædagogikken, børnene, forældrene ændrer sig i andre retninger.

 

Det er vores mål at give børnene i børnehavehuset et bredt kendskab til kulturen, samfundet, omgivelserne omkring dem og skabe muligheder for at børnene får afprøvet forskellige udtryksformer.

 

Vi tager udgangspunkt i barnets ressourcer, styrker og svagheder og arbejder med disse ved at styrke og støtte barnet i dets kreative udfoldelser.

 

Vi formidler de traditioner og den kultur vi har her i børnehavehuset og det omkringliggende samfund

 

Vi tilbyder børnene adgang til forskellige redskaber og materialer, så de kan udfolde deres skabende evner aktivt. Vi bruger os selv som inspiratorer og forbilleder for at igangsætte den kreative proces hos børnene.

 

Iagttagelse:

Pigen er 3 år, hun sidder ved bordet og kigger på de andre børn.

Vi har lige spillet huskespil, hun ville ikke være med.

Vi rydder op og jeg spørger hende om vi skal læse en bog – det vil hun ikke. Ok siger jeg – skal vi lave et billede med lim og glimmer?

Det vil hun gerne. Jeg finder tingene frem og der kommer 2 børn mere, som også gerne vil være med. Hun får lavet et fint billede og det ender med at 10 børn har deltaget i aktiviteten. Store som små.

Målet er at få den lille pige til at deltage i en aktivitet med de andre børn, skabe nogle sociale relationer der gøre hende til en del af fællesskabet og udvikle venskaber.

 

Vi giver dem inspiration via museumsbesøg, jazzfestival, bibliotek, teatre og lign kulturelle oplevelser.

 

Vi spiller forskelligt musik, laver rytmik, leger sanglege, læser historier og bager. Vi fejrer fødselsdage og højtider – med de skikke der nu hører sig til jul – påske -fastelavn og halloween. Vi bruger Hvidovre kirke til høstgudstjeneste, julegudstjeneste og musikoplevelser, såsom orgelkoncert og lign.

 

Vi fastholder og viderefører husets egne traditioner, såsom sommerfest,                                            

julearrangement, smør selv mm.

 

Et eksempel fra en fødselsdag:

En lille dreng bliver 3 år. Der er lavet et fødselsdagsbord med flag og blomster. Barnet vælger mellem 2 sange og vi synger – til slut tæller vi 3 fingre på et barn( Han blev 3 år) og når vi kommer til den sidste, råber vi højt hurra. Børnene har lavet en mappe med fine fødselsdagstegninger og han får en lille gave (10 kr.) da han pakker bilen ud lyser hans øjne og han smiler over hele hovedet. Han fortæller at han fik en lastbil i gave derhjemme.

 

 

 

11. Evalueringsplan

 

I 2017 er vores årshjul inddelt i årstider og vores aktiviteter planlægges ud fra læreplanstemaerne i forhold til dette.

Vi benytter SMITTE- modellen til at forberede, dokumentere og evaluere de pædagogiske aktiviteter.

Forældrene kan følge diverse aktiviteter i en lukket gruppe på facebook, der næsten dagligt opdateres med billeder fra praksis.

Pt. Er vi i en kulturel/strukturel forandringsproces